Konferencen inspirerede mig til at skrive lidt om forskellen mellem positiv psykologi og positiv tænkning. Ofte oplever jeg nemlig, at der – fejlagtigt – sættes lighedstegn mellem de to, selvom forskellen er enorm.

Men hvad er positiv tænkning så?

Mennesker, der praktiserer positiv tænkning forsøger at se det positive i enhver situation ud fra devisen, at du kan ændre dit liv til det bedre ved at ændre dit mindset.

Oplever du noget dårligt, skal du fokusere på, hvilken positv betydning det også kan medføre. Det negative kan og skal med andre ord altid vendes til noget positivt.

Jeg kalder det at strø sukker på lort.

For det er ikke alle situationer, der kan vendes til noget positivt. Og det dummeste du kan gøre er at negligere dine følelser eller prøve at gemme dem væk. Det lærer du nemlig intet af.

Positiv psykologi derimod…

..er et videnskabeligt felt inden for psykologien, hvis teorier og metoder er blevet udviklet, afprøvet og gennemtestet. Her arbejdes med, hvad det kræver at få det enkelte individ til at trives, performe bedre, få større drive og blive mere robust.

Kort fortalt: det handler om menneskets udvikling og psykiske sundhed.

I positiv psykologi handler det ikke om at strø sukker på lorten og sige “men se nu det positive i, at du blev fyret fra dit drømmejob” eller “der er sikkert en mening med, at du blev fyret”.

Det handler om at lære at håndtere den situation, som gør dig vred, ked af det eller frustreret, så du kan få frigivet ressourcer igen.